Mulighedernes Hus har til huse i centrum af Odense, nær banegård og andre offentlige transportfaciliteter og nær parkeringsmuligheder.
Et af klinikkens mål er at sikre en faglig høj standard blandt personalet. Det gør vi dels ved indbyrdes faglig sparring og dels med løbende efteruddannelse.
Vi mener selv, at Mulighedernes Hus er noget ganske særligt. Ikke alene fordi her er en god atmosfære, venlige mennesker og professionelle behandlere. Det er også fordi, at vi har skabt gode rammer for samarbejde, gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Alt det kommer vores klienter til gode.
Der er flere faggrupper i Mulighedernes Hus. Ud over psykologer er her en parterapeut, familievejleder og coach samt en musikterapeut. Vi har også tilknyttet Kost-klinikken Immanuel, der guider til vægttab ved omlægning af kosten.
Der er ingen af lokalerne i Mulighedernes Hus, der er helt ens, vi er en klinik med stor individualitet på mange måder. Vi laver meget, og vi er mange terapeuter, og vi kan derfor højst sandsynligt også finde en terapeut, der vil kunne dække dit behov.
