Mindfulness kan beskrives som bevidst at rette opmærksomheden mod nuet på en ikke vurderende måde.
Mindfulness er øvelse i at være nærværende. Alle mennesker kan være "mindfulle" eller nærværende i det, der sker lige her og nu. Men som regel bliver vi fanget af tanker, meninger, bekymringer, vedrørende fortid eller fremtid, og er altså ikke længere nærværende i selve situationen.
Det er fx tilfældet, når vi skynder os gennem opgaver og situationer, når vi overhører vores følelser, fysiske behov og smerter, når vi spiser og drikker uden at være opmærksomme på det, vi indtager, og når vi er bekymret over, hvordan vi vil klare en forestående situation, eller hvordan vi tacklede en tidligere.
Hvis vi derimod er til stede i nuet - og det kan trænes bl.a. via mindfulness - lader vi os ikke så let kapre af bekymringstanker. Vi lærer at nyde de små hverdagsbegivenheder og at tolerere og acceptere tingenes tilstand samtidig med at vi opnår større klarhed over handlemuligheder. Ved at være nærværende åbner vi til større indsigt i os selv og vores omgivelser og får derved lettere ved at finde ro og livskvalitet.
Mindfulness skærper generelt kontakten til dine tanker og følelser, hvilket også betyder, at du kommer lettere i kontakt med de svære ting i livet. Men de svære ting er jo sider, der også skal håndteres og det bliver lettere, når du er nærværende.
Undersøgelser viser, at nærværstræning kan hjælpe mennesker med stress-, angst- depressions- og smertetilstande samt søvnforstyrrelser. Nærværstræning har også vist positiv effekt på livskvalitet og i forbindelse med konfliktmægling i organisationer.
Mindfulness er et enkelt redskab, der;
- giver dig overblik og overskud i hverdagen:
- giver dig ro, balance og energi i din hverdag.
- træner din evne til at være tilstede med det, du laver lige nu.
- gør det lettere at formulere dine ord og handlinger med klarhed.
- giver dig bedre kontakt med din krop og dine følelser.
- får dig til at se klarere og ikke blande det, der er virkeligt, sammen med dine tolkninger og generaliseringer.
Instruktørene på kurset er Hanne Juul Thomsen,der er coah, parterapeut og mindfulnessinstruktør og Peter Nielsen, der er psykolog, parterapeut og mindfulnessinstruktør. Læs mere om om Hanne og Peter på vores hjemmeside under "Ansatte". Desuden er en yogainstruktør tilknyttet dele af kurset.
Mulighedernes Hus ApS afholder mindfulnessforløb på i alt 9 x 2,5 time. De første 8 gange forløber med 1 uges mellemrum, hvor den 9. gang er en opfølgende gang ½ - 1 måned efter. Der er begrænsede pladser.
Næste mindfulnessforløb begynder marts 2012. Datoerne er: d. 13. marts 2012, d. 20. marts 2012, d. 27. marts 2012, d. 10. april 2012, d. 17. april 2012, d. 24. april 2012, d. 1. maj 2012, d. 8. maj 2012 og d. 12. juni 2012.
Ønsker du at blive skrevet på deltagerlisten, eller er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os på telefon 66 122 120 eller via mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
